Bæredygtighed med omtanke

28. mai 2019



Skal vi lægge afgifter på flyrejer?
Nej, selvfølgelig skal vi ikke det, flytrafikken er en motorvej og en naturlig del af infrastrukturen. "Atlantic Airways" får to nye Airbus 320neo fly. De nye neo-fly forbrænder 15-20% mindre, hvilket er med til at forbedre Atlantic Airways’ konkurrencedygtighed samtidig med, at de miljømæssige fodspor formindskes. Det står at læse på Atlantic Airways' hjemmeside. Konkurrencedygtighed, miljø og klima behøver ikke at være hinandens modspillere.


Skal vi pumpe olie op af undergrunden, hvis den er der?
Ejendomsretten til al olie og alle råstoffer, som måtte ligge i den færøske undergrund, er Færøernes og alene færingernes, den tilhører ikke Rigsfællesskaet. Den anslåede værdi af den olie, der ligger i undergrunden, blev i 1992 anslået til 360 milliarder kr.
 

Ja, vi skal udvinde den olie, hvis det er muligt, vi slipper ikke for olien sådan lige med samme, og så er det bedre at pumpe den op af undergrunden her, end at sejle den den halve klode rundt og støtte araberne, der ikke tænker på arbejdsmillijø, klima, kvinder, demokrati eller flygtninge.

Hvad så med fiskeflåden, skal de fortsat forurene med tungolie?
Ja, den er tung, fiskerne ved om nogen, hvad naturens kræfter betyder, og markederne efterspørger fisk, der er fanget bæredygtigt. Der skal være rentabilitet i at investere i nye skibe. Erhverveslivet investerer kun, hvis de har tillid til stabile politiske forhold.

 

Fiskeripolitikken skal ikke trækkes ned over hovedet på fiskerne; fiskeriets organisationer skal være med, når fiskeripolitikken tilrettelægges. Skibe med teknologisk effiktivitet, der udnytter ressourcerne bedre, kommer, når der er tillid til politisk stabilitet.

Nå, hvad så, skal vi ingenting gøre og bare vente på, at alt ordner sig?

Imens der arbejdes på de store, teknologiske løsninger, kan vi alle gøre en forskel i det små.

 

Færinger er gode til bæredygtighed

Færinger er faktisk gode til det med bæredygtighed; der er altid gang i strikkepindene, noget til eget brug, og andet bliver solgt i Heimavirki. Der er fisk og fugl og kød og grind i hjallin fra hav og hauge, bliv ved med det og tænk også på dem, der ikke har.

 

Støt små lokale virksomheder, der dyrker og forarbejder lokale råvarer og produkter.

Støt arbejdspladser og butikker, der beskæftiger menesker, der af den ene eller anden grund står uden for arbejdsmarkedet; det giver mennesker glæde og selvværd at have et sted med mening at komme til. Aflever de ting, du ikke længere bruger, til genbrug, gå en tur forbi en af butikkerne og se dem få nyt liv.

 

Du kan gøre en forskel i dit eget hjem, varme og lys, det er det tunge, og det er det, der slider både på natur og tegnebog, så brug med omtanke. Kik efter miljømærke, når du køber.


Snak om miljø på din arbejdsplads, og hvordan I som arbejdsplads kan gøre en indsats.

 

Kik efter miljømærket, når du køber ind.

 

Snak om milljø på din arbejdsplads, og hvordan I som arbejdsplads kan gøre en indsats.

 

Glasir har sagt nej tak til engangsbestik,Torshavn Kommune til blå sutter.

 

At formindske klimaaftrykket er et fælles ansvar.

 

Løsninger, ikke afgifter, teknologien rundt om i verden arbejder på højtryk med mere brændstofbesparende og klimavenlige løsninger.

 

Nina Dahl


RN


Back