Madpakker på menuen

29. august 2019



Hvad du i barndommen lærer, du ej i alderdommen glemmer, siger et gammelt ordsprog.

 

Kost- og føðslufelagið har fremlagt et meget interessant og veldokumenteret materiale om kostens betydning for vores almene sundhed. Alligevel er kosten som forebyggelse mod sygdom og dermed både bedre livskvalitet for den enkelte borger, og ikke mindst sparede skattekroner for landet til behandling og indlæggelse på sygehuset, næsten overset.

 

Kun en krumme

I går var der vælgermøde på landssygehuset med fokus på sygehuset, men gang på gang kom det frem både fra deltagerne i panelet og fra salen, at der skal mere fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme. Sygehusvæsenet koster omkring en milliard skattekroner. Til sammenligning får Fólkaheilsuráðið omkring 2,5 mill. kr, og livsstilssygdomme fylder stadig mere. Kunne vi ved at investerer lidt mere i forebyggelse, og her har ikke mindst kost en betydning at nedbringe udgifterne til behandling på sygehusene, så ville de penge være givet godt ud. Lad diætister udarbejde kostplaner til institutioner under landet; et måltid skal ikke bare smage godt, det skal også være sundt og ernæringsrigtigt sammensat.

 

Learning by doing

Vuggestuer, børnehaver og skoler har forhåbentlig materiale om kost og ernæringens betydning. Hvis ikke, så lad Kost- og føðslufelagið udarbejde materiale til en sund og næringsrigtig kost, og lad børnene ikke bare smage, men være med fra gulerødderne bliver plantet i børnehavens lille have til det færdige måltid.

 

Lad sund kost være et hjertemål, og kom sunde madpakker på menuen.

 

Nina Dahl

valevni til Løgtingið fyri Sambandsflokkin, Listi B


RN


Back